Indianerens og den hvide mands univers

Denne tekst beskriver de fundamentale forskelle i indianerens og den hvide mands univers ved at foretage en sammenligning af Crazy Horse og George Armstrong Custer.

Teksten findes i Finn Madsen: Hoka-Hey! - en materialesamling om de nordamerikanske indianeres historie i det 19. århundrede (1997) og er en oversættelse af Stephen E. Ambrose: Crazy Horse and Custer. The Parallel Lives of Two American Warriors (New York, 1975), pp. 121-125.

Bogen Crazy Horse and Custer. The Parallel Lives of Two American Warriors følger to af de mest berømte personligheder i the American West, sioux-krigshøvdingen Crazy Horse og officeren George Armstrong Custer, gennem deres opvækst, manddom og frem til sammenstødet på Little Big Horn-slagmarken den 25. juni 1876. Hvis du har besluttet dig til i dit liv kun at læse én bog om de fundamentale psykologiske forskelligheder i den røde og hvide mands univers, så gør denne til bogen!

Oversættelse: Finn Madsen.

Noter er placeret nederst på siden.

Crazy Horse og Custer havde begge en lykkelig barndom. Begge smådrenge blev elsket og værdsat af forældrene og af deres omgivelser - i Custers tilfælde af hans store familie, i Crazy Horse's tilfælde af hele Old Smoke's oglala landsby. Begge var velnærede, passende påklædte og boede godt. Begge drenge blev af hver sit samfund omhyggeligt oplært i overlevelsens nødvendigheder, og begge lærte hvad der forventedes af ham med hensyn til opførsel og tiltro. Ingen af drengene kom fra nogen fremtrædende familie, men på det tidspunkt, hvor de begge var halvvoksne, fremstod både Custer og Crazy Horse i deres respektive samfund som individer i besiddelse af usædvanligt mod, handlekraft og initiativ. Både den røde og den hvide mands samfund var tilstrækkeligt praktisk og realistisk indstillet til at anerkende disse værdifulde træk på trods af drengenes beskedne herkomst.

Begge drenge rejste omkring i udstrakt grad og lærte at håndtere anderledes kulturer og personligheder. Selv om Custer kun havde levet i to stater før hans optagelse på West Point [militærakademiet], havde han mødt et bredt udsnit af personligheder med faste viljer. For det første hos det store antal søskende, han havde, og dernæst inkluderende de fleste beboere i New Romley, Ohio og i Monroe, Michigan. På West Point traf han og boede sammen med andre unge fra det meste af USA.
Crazy Horse havde strejfet rundt på den nordlige prærie og havde boet sammen med forskellige sioux-grupper og med cheyenne'erne.
Crazy Horse havde levet i nærheden af de hvide og havde et vist kendskab til deres livsmåde. Custer anede bogstaveligt talt intet om indianerne. Crazy Horse havde oplevet kamp på nærmeste hold, både imod hvide og mod andre indianere. Custer havde aldrig oplevet kamp og havde følgelig heller ikke dræbt nogen.

Begge drenge levede i samfund som lovpriste individualisme, men i Custers kulturkreds var kun fremtrædende mandlige repræsentanter i realiteten i stand til at praktisere den. I Crazy Horse's landsby kunne enhver give udtryk for sin personlighed, som han eller hun havde lyst til.
Custers samfund var så komplekst, at der var frit spillerum for alle med hensyn til beskæftigelse, i det mindste for mændene, som kunne vælge blandt et utal af erhverv. Alligevel var der indenfor disse rammer ret snævre regler for hvorledes man skulle opføre sig, hvad enten man nu var sagfører, læge, soldat, almindelig arbejder eller noget andet, og der var et samfundsmæssigt pres, der gennede mændene mod bestemte jobs.
Crazy Horse's samfund tilbød kun et begrænset antal beskæftigelsesmuligheder, men indenfor disse snævre rammer kunne en mand vælge frit som det passede ham. Custers samfund var præcist organiseret hvad angik funktioner, eftersom næsten alle mænd fik besked på af en anden, hvad der skulle gøres. Skønt der var en vis bevægelsesfrihed indenfor hierakiet - tilstrækkeligt til at Custer som søn af en smed kunne blive optaget som kadet på det eliteprægede militærakademi - ændredes det forhold, at der var nogle der bestemte og andre der blev bestemt over sig aldrig. Crazy Horse's samfund var i sin natur uden ledere, og ingen mand kunne sige til en anden, hvad denne skulle gøre.

Custer var disciplineret. Det var Crazy Horse ikke. Ved talrige lejligheder tvang Custer sig selv til at gøre noget, som han ikke havde lyst til, men som samfundet krævede at han skulle udføre. Han tog imod ordrer. Når han fik besked på at han skulle studere, så studerede han; når han fik ordre om at marchere, så marcherede han, og hvis ordren lød på at han skulle holde sin uniform og sit værelse pænt og ordentligt, så holdt han dem pæne og ordentlige. Han kom aldrig til at synes om det, men han var klar over, at hvis han ikke gjorde som han fik besked på, ville han være en fiasko.
Crazy Horse gjorde som det passede ham. Når han følte trang til at få en vision, så drog han afsted og lod hånt om stammetraditionerne. Når han fik lyst til at bo blandt cheyenne'erne, så gjorde han det, selv om oglala'erne¹ godt kunne bruge hans arbejdskraft. Han spiste når han havde lyst uafhængig af tid, og han sov når han var træt. Han gav ingen ordrer og tog heller ikke selv imod nogen.

Takket være sin iboende disciplin var Custers samfund langt mere produktivt end Crazy Horse's og var langt bedre til at få ting bragt i orden. Custers medmennesker var i stand til at fungere i samråd for at nå et fælles mål; det kunne Crazy Horse's stammefrænder ikke.
Custers samfund var specialiseret. Som følge heraf vidste Custer - på trods af sine valgmuligheder og efter at han havde valgt sin levevej - forholdsvis lidt om hvorledes andre mænd i hans samfund tjente til det daglige brød. Efter sin uddannelse som soldat havde Custer næsten ingen viden om lægevidenskab, jura eller fremstillingsvirksomhed. Han kom aldrig til at forstå, hvorledes hans eget samfund fungerede.
Crazy Horse vidste besked med alt, hvad der krævedes for at få sit samfund til at fungere. Han kunne rejse en tipi, dræbe en bison, flå et dyr, lave mad, føre krig, behandle sår og sygdomme o.s.v. Hvis Crazy Horse var blevet anbragt nøgen og alene midt på prærien, ville han på mindre end en måned have anskaffet sig et komplet sæt våben, en bolig, forråd og han havde været fuldt ud i stand til at imødegå fremtiden.

Custers samfund var opfindsomt og progressivt. Utilfreds med nutiden stræbte det mod fremtiden og tog imod alt nyt. Det rummede en næsten manisk trang til at gribe ind og besejre naturen, at tvinge den til underkastelse, at udnytte den. Når Custer betragtede en uberørt skov, udbredte han sig eller han teoretiserede. Han forestillede sig savmøller der spyttede planker ud, huse der blev bygget over hele nationen, og på selve landet så han små gårde med ryddede jorder, som omhyggeligt blev dyrket af en lykkelig bonde.
Crazy Horse betragtede træerne som de nu engang var i dette øjeblik, og registrerede måske et umiddelbart behov for at det unge træ blev udnyttet til en teltpæl eller til pæl i travois'et², men først og fremmest ville hans erfarne øje undersøge sceneriet for at fastslå, hvilke dyr der levede hvor i netop denne skov.

Når man som i Custers samfund levede for fremtiden, var det næsten det samme som at leve i fremtiden, i modsætning til Crazy Horse, der kun interesserede sig for og levede i nuet. Custer troede på fremskridtet, på læresætningen om at tingene altid ville forbedres - især mekaniske ting som fx nye rifler, toge og telegrafen.
    Crazy Horse's verdenssyn var cirkulært, medens Custers var lineært. Custer opfattede historien i sekvenser, d.v.s. at begivenhederne udfoldede sig i en erkendelsesmæssig orden, hvis årsager og virkninger var kendte og kunne begribes. Systemet førte til stadighed videre og opad.
    I modsætning hertil betragtede Crazy Horse historien som en integreret del af nutiden uden idé om årsag og virkning og uden nogen logisk rækkefølge, men alligevel som en fast bestanddel af hans dagligdag. Crazy Horse gjorde i stor udstrækning det han gjorde på den facon "det altid var blevet gjort på". Crazy Horse's fortællinger var uden tidsmæssig rækkefølge, naturligvis med undtagelse af tilblivelseshistorien. Fortællingerne forklarede ham snarere hvorfor tingene blev gjort på en bestemt måde, end hvornår en bestemt begivenhed havde fundet sted. For Crazy Horse's vedkommende kunne en begivenhed lige så godt have fundet sted for ti som for tusind år før hans fødsel. Det var uvæsentligt; hvad der talte, var at fortællingen levede i nuet.
    Custer lærte talrige detaljer om fortiden. Han havde afdøde helte, mens Crazy Horse kun havde nulevende. Custer havde kendskab til talrige slag og til de personer, der deltog i dem - fra den mexicanske krig tilbage til den peloponnesiske krig. Crazy Horse havde intet kendskab til noget individ fra sioux'ernes fortid, ikke engang navne, og han vidste næppe noget om hvorledes tilværelsen havde formet sig for hans folk, da det ikke ejede heste og boede på Minnesotas græsklædte jorder - mindre end 70 år før hans fødsel. Hvad der havde fundet sted, var for Custer kendt og fortid, mens det for Crazy Horse var ukendt i detaljerne, men til stede i ånden.
    Custers fantasi var utrolig indskrænket, mens Crazy Horse's var grænseløs. Custer kunne kun forestille sig, hvad han følte, så, rørte, forstod. Crazy Horse var i stand til at forestille sig næsten hvad som helst. Custers kultur lærte ham at være praktisk; Crazy Horse's kultur opmuntrede ham til at drømme. Custer tilbragte sine ungdomsår med at prøve at udrette noget, at blive noget; Crazy Horse brugte sine ungdomsår på at søge efter et drømmesyn. Custer betragtede udelukkende dyr ud fra deres nytte, som genstande; Crazy Horse så på dyrene som en anderledes, ikke særskilt form for liv, som han var nært forbundet med, og som han kunne komme i kontakt med i sit drømmesyn. For Custer var det umuligt at forestille sig kontakt med dyr og planter; Crazy Horse kunne ikke forestille sig ikke at kunne kommunikere med alle arter af liv. Custer afviste det ikke-kristne og overnaturlige, medens Crazy Horse bød det velkommen.

Crazy Horse var af den opfattelse, at han var en del af alt hvad der eksisterede, jorden, himlen, solen og månen, planter og dyr, selv insekter - alt var en del af Wakan Tanka, den store ånd. Custer så sig selv som væsensforskellig fra - og overlegen i forhold til - alt, især dyr og visse af hans egne medmennesker, som fx sorte og indianere.
Crazy Horse betragtede også sig selv som væsensforskellig fra og overlegen i forhold til mennesker, som ikke var sioux'er. Hans samfund var - som Custers - rede til at dræbe og udnytte fremmede.

Fremgangsmåder i forbindelse med begravelser viser de to mænds forskellige livsanskuelse. Custer mente, at et lig skulle begraves i en vanskelig forgængelig metalkiste, hvor legemet således blev unddraget det økologiske system ved at bakterier forhindredes i at nedbryde det og føre det tilbage til jorden. Crazy Horse troede på tanken om at et lig burde indsvøbes i en bisonhud og placeres på et stativ på en bakkeskråning, hvor elementerne kunne nedbryde det i løbet af et års tid eller to. Så ville det vende tilbage som bisongræs, blive spist af bisonen, som igen ville fortæres af sioux'erne. Således ville cirklen blive fuldbragt.

Custers religion var indskrænket. Alt var præcist defineret, fra Gud til den ubetydeligste synd, og alle handlinger, trosforestillinger og tanker var beskrevet som gode eller onde. Som andre kristne forventedes Custer at overholde strenge regler med hensyn til opførsel og tro, hvor arbejde, tro, disciplin og moral blev fremhævet. På West Point³ udarbejdede han omfattende oversigter over hvad der var godt og ondt, hvad der var nødvendigt og hvad der var forbudt. Som sandhedens budbringer var det hans pligt at videregive den til andre. Custer blev hele tiden gjort til genstand for vurdering, og han vurderede sig selv på en fastsat og upersonlig skala. Han forstod, at han skulle gøre hvad der krævedes af ham, eller også ville han blive straffet. Han antog ideen om en streng, mandlig guddom og Guds autoritet. Han troede på, at hans sjæl var udødelig og at den tilhørte Gud. Hvis han levede op til denne norm, så ville Gud belønne ham i livet efter dette. Hans religion fordrede, at han var noget andet - og noget bedre - end sine instinkter.
Crazy Horse's religion var altomfavnende. Wakan Tanka var Altet, Det Eneste, Det store Mystiske, men ikke i nogen genkendelig skikkelse, for Wakan Tanka var i alt, af alt. Sioux'erne troede på guder og gudinder, men de var uskarpe, skyggeagtige skikkelser uden præcise udtryksformer hvad angik myndighed. Guderne krævede ingen handling eller tro af sioux'erne ud over visse rituelle iagttagelser, som ved Soldansen⁴. Alt levende var dyrebart i Crazy Horse's religion, uanset hvad et menneske foretog sig eller mente, var det godt, wakan, så længe det adlød sin indre stemme for også den var wakan. Tanken om et liv efter døden eksisterede ikke; i stedet betonede sioux'erne livets cyklus på jorden.
Custer skulle stå til regnskab for sine handlinger og sin tro overfor sine jordiske overordnede og overfor Gud. Crazy Horse behøvede ikke at stå til ansvar overfor nogensomhelst hvad angik hans handlinger og tro, hverken overfor sioux'erne eller Wakan Tanka. Men han skulle stå til regnskab overfor sig selv.

Den fundamentale forskel mellem de to mænd lå i deres sindsstemning. Custer var aldrig tilfreds med hvad han var. Han sigtede altid mod den næste højere position i sit samfund. Han var altid i en tilstand af at blive.
Crazy Horse accepterede de situationer han befandt sig i, og havde alene til hensigt at blive en tapper og respekteret sioux kriger, nøjagtig som han havde været i sin ungdom, som han var nu, og som han ville fortsætte med at være. Han var i en tilstand af at være.

Custer troede på, at forholdene ville kunne forbedres. Det gjorde Crazy Horse ikke.

Oglala'erne var én understamme hos siouxérne.
Travois'et var en art trækslæde, som spændtes efter indianerponyen ved hjælp af to længe stænger, der slæbte hen over jorden. Indianerne kendte ikke til brug af hjulet.
USA's berømteste militærakademi.
Soldansen var en af de vigtigste religiøse ceremonier hos de fleste præriestammer; under udøvelse af selvtortur kunne krigerne få visioner om, hvad fremtiden måtte bringe.

© Finn Madsen og forlaget lee. Al tekst- og billedmateriale på forlagets hjemmeside må bruges vederlagsfrit i forbindelse med udarbejdelse af ikke-kommercielle undervisningsprojekter o. lign., men naturligvis med kildereference. Kommerciel udnyttelse kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale.